BBR OG TINGLYSNING


BBR

BBR-loven bestemmer, at oplysninger om bygnings- og boligforhold samt tekniske anlæg m.v. skal registreres i et landsdækkende register, BBR, og formålet hermed. Det gælder også for din kolonihave. 

Du er derfor forpligtet til at have en korrekt BBR-registrering, hvor det fremgår hvad der er på din grund. 

Fx hvilke bygninger der er, hvordan de opvarmes, om der er kloakeret, hvilket tag der er, mv. 

Faktisk kan du få en bøde, hvis du ikke har oplyst de korrekte ting. 

Derudover kan du heller ikke få dit hus vurderet, hvis din BBR-meddelelse ikke er korrekt. 


BBR kan hentes og rettes på https://bbr.dk/forside


Tinglysning

Du skal sikre, om der er tinglysning på din grund. Hvis der ikke er en Tinglysning, skal du ikke nødvendigvis gøre noget. Men er der en Tinglysning skal du sikre, at det er den rette. Hvis der fx står en tidligere ejer en dig i Tinglysninger hedder det "Fremmed adkomst" og det skal opdateres til, at du står som ejer - ellers kan det medføre problemer ved ønske om salg eller ændringer i ejerforhold.


Du kan tjekke tinglysningen på https://www.tinglysning.dk hvor du skal anvende "Forespørg med login" og enten søge på adressen eller ved at søge på matrikelnummer 0004ag, som er Ågerup By, Pederstrup, hvorefter du finder en liste over alle tinglysninger på matrikkelnummeret, som dækker hele foreningen, idet kolonihaver ikke har egne matrikelnumre. 


Er der fremmed adkomst, skal du sørge for at bringe det i orden, evt. med advokatbistand.